Om Meregarn.dk 🧶

Meregarn.dk så dagens lys i efteråret 2021, og startede ud med at være en lille hobby webshop med salg af kvalitetsgarn fra restpartier – indkøbt til skarpe priser fra butikker som af den ene eller anden årsag var lukket.

Siden da er det gået stærkt – meget stærkt. Fra januar 2022 er Meregarn.dk rykket ud i den virkelige verden, og har udvidet med en fysisk butik beliggende i hjertet af Ringkøbing. Salget af restpartier bliver udfaset efterhånden varerne bliver udsolgt – og der bliver i stedet forhandlet garn, som kommer direkte fra producenterne.

I butikken finder du garn i alle afskygninger – både strikkegarn, hæklegarn og broderigarn. Du kan desuden også købe tilbehør til strik, hækling og broderi i butikken.

Vi forhandler blandt andet:

  • Sandnes Garn
  • Lang Yarns
  • Rauma Garn
  • Hjertegarn
  • Urth Yarns
  • Baldyre
  • DMC
  • Fru Zippe
  • Permin
  • PetiteKnit

I butikken har jeg indrettet et sofaområde, hvor du er mere end velkommen til at sidde med dit strikketøj, kigge opskrifter eller bare nyde en kop kaffe. Hvis du har udfordringer med dit strikke- eller hækleprojekt hjælper vi gerne, så godt vi kan.

Jeg håber vi ses!

– Marianne